Egebjerg

Vi elsker vort land

Tekst: Holger Drachmann, 1885

Melodi: P. E. Lange-Müller, 1885

 

Vi elsker vort land,

når den signede jul

tænder stjernen i træet

med glans i hvert øje,

når om våren hver fugl

over mark under strand

lader stemmen til

hilsende triller sig bøje:

vi synger din lov over vej,

over gade,

vi kranser dit navn,

når vor høst er i lade,

men den skønneste krans

bli'r dog din, sankte Hans,

den er bunden af sommerens hjerter

så varme, så glade,

- men den skønneste krans

bli'r dog din, sankte Hans,

den er bunden af sommerens hjerter

så varme, så glade.

 

Vi elsker vort land,

men ved midsommer mest,

når hver sky over marken

velsignelsen sender,

når af blomster er flest,

og når kvæget i spand

giver rigeligst gave

til flittige hænder;

når ikke vi pløjer

og harver og tromler,

når koen sin middag

i kløveren gumler:

da går ungdom til dans

på dit bud sankte Hans!

ret som føllet og lammet,

der frit over engen sig tumler,

- da går ungdom til dans

på dit bud sankte Hans!

ret som føllet og lammet,

der frit over engen sig tumler.

 

Vi elsker vort land,

og med sværdet i hånd

skal hver udenvælts fjende

beredte os kende,

men mod ufredens ånd

over mark, under strand

vil vi bålet på fædrenes

gravhøje tænde:

hver by har sin heks,

og hvert sogn sine trolde,

dem vil vi fra livet

med glædesblus holde,

vi vil fred her til lands,

sankte Hans, sankte Hans!

den kan vindes, hvor hjerterne

aldrig bli'r tvivlende kolde,

- vi vil fred her til lands,

sankte Hans, sankte Hans!

den kan vindes, hvor hjerterne

aldrig bli'r tvivlende kolde.

​

God Skt. Hans, ønskes du af

Egebjerg Bylaug